lørdag den 1. marts 2014

Banan-chokolade kage

Her kommer endnu en hclf kage opskrift! Det er efterhånden gået op for mig at jeg ikke behøver at tilføje hverken sukker eller olie/margerine i mine kager før de er gode.
Denne opskrift er 100% hclf venlig.





Det skal du bruge:
10 dadler uden sten
1 dl vand
1 dl plantemælk
1 dl soya kakao (eller alternativt blot 1 dl plantemælk)
1 banan
3 spsk. stærk kaffe
150 g mel
1½ tsk vanilje essens
½ tsk salt
1½ tsk bagepulver

1 tsk natron

- Altsammen noget man let kan anskaffe eller måske som jeg, allerede har i hjemmet som standard.

 

Sådan gør du:
Du starter med at blende dadlerne med bananen og samtlige væsker. Derefter sigter du alle tørre ingredienser i en skål og blander dadel/banan massen heri. Bland til du har en ensartet masse.
Kom massen i en springform med bagepapir (for at undgå at smøre med fedtstoffer) og bag den midt i ovnen på 200 grader i 25-30 minutter.


Lad den køle af inden du spiser - hvis du kan vente så længe ;)

OBS! På billedet er der drysset lidt flormelis henover.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar